Klik
her og find en gård nær dig
Økologi er mere end et rødt mærke på dine fødevarer. Bag
Ø-mærket gemmer sig visioner om dyrevelfærd, et mangfoldigt dyreliv
og en ren natur. De Økologiske Høstmarkeder er en mulighed for dig,
der vil opleve de visioner i levende live.
I år er det 19. gang De Økologiske Høstmarkeder afholdes, og
traditionen vokser sig stadig stærkere. I 2010 var der 78.000
danskere, som trak i gummistøvlerne og besøgte en økologisk
landmand. Her kunne de se, smage og høre den personlige historie om
økologi fra dem, der kender den bedst - de danske økologiske
landmænd.
De Økologiske Høstmarkeder afholdes over hele Danmark, og
gårdene er meget forskellige - lige fra familiedrevne landbrug til
store godser. På denne side vil du fra 1. august kunne finde et
danmarkskort, som viser de høstmarkeder, som ligger tæt på dig.
De Økologiske Høstmarkeder gennemføres
af producentsammenslutningen Økosalg & Oplysning med tilskud
fra Fødevareministeriet og EU. Arrangementet gennemføres i
samarbejde med Økologisk Landsforening.