Høj foderoptagelse er en af de faktorer, der kan skubbe metanproduktionen i den rigtige retning, fordi det mindsker omsætning i vommen. Jo større andel af foderet, der omsættes i tarmen, jo mindre metan udleder køerne.
Metan er ikke kun en potent klimagas, der udledes i store
mængder fra verdens bestand af drøvtyggere. Metan er også
forbundet med energitab for koen, og derfor giver det god
mening på flere fronter at forsøge at nedbringe metanudledningen
fra køerne. En ny rapport - Kvæg og klima - fra Århus Universitet sætter
fokus på sammenhænge mellem klima og kvægbrug og på, hvordan
fodring påvirker udledningen.
Det er i vommen, det sker
Helt grundlæggende gælder, at metandannelsen sker under
forgæringen i vommen. Jo mere denne omsætning kan forskydes
til tarmsystemet, jo mindre metan produceres. Det har også
betydning, hvilke fedtsyrer der dannes under forgæringen.
Propionsyre resultaterer ikke i metanproduktion, mens smørsyre og
især eddikesyre giver anledning til metanproduktion.
Rapsfedt er velegnet til at reducere metandannelsen, og det
samme gælder stivelsesholdige fodermidler som majs og kraftfoder
sammenlignet med fiberholdige fodermidler som græs, konstaterer
rapportens forfattere. Det betyder dog ikke, at fodring med
græsensilage er en veritabel miljøkatastrofe. Græssets
udviklingstrin ved høst har stor betydning for hvor meget metan,
der udledes, som figuren viser. Og selv om øget kraftfoder i
rationen nedsætter metandannelsen, er der andre ulemper som for
eksempel sur vom forbundet med stivelsesrige fodermidler.
Til nyhedsoversigt