
Helsekosbutikkerne har fået smag for mere økologi efter seks ugers kampagne.
I sidste uge sluttede den seks uger lange økologikampagne
'Økologiske uger i din lokale helsekostbutik', som brugte
økologiske opskrifter og færdige råvarekit til at lokke flere
kunder ind i butikken.
Men selv om initiativet ikke umiddelbart gav noget kæmpe løft i
omsætningen hos de 30 butikker, der deltog, er de enige om at
fortsætte med konceptet.
- Især de forretninger, som i forvejen havde grøntsager i
sortimentet, solgte godt af grønsagskasserne fra Solhjulet, siger
Bjarne Thorup, fra Helsekosten i Skanderborg.
Han mener, at kampagnen har givet et lærerigt kick til flere af
butikkerne.
- Der har været stor interesse for opskrifterne. Det har bestemt
været fint og lærerigt, selv om vi ikke har fået så mange kroner ud
af det.
Derfor vil butikkerne holde fast i konceptet med den ændring, at
opskrifterne fremover kun bliver udskiftet hver anden uge.
Til nyhedsoversigt