
Ved en fejl blev der sået byg helt ud til kanten af marken. Billede fra 21. sep. 2011
Danmarks største økologiske svineproducent Bertel Hestbjerg, St.
Hestbjerg ved Holstebro har de sidste to år sået naturstriber med
en ATV og en lille såmaskine. "Det gælder om at holde det helt
enkelt og nemt" siger Bertel.
I år gik der dog noget galt i kommunikationen mellem Bertel og ham
der passer markdriften. Derfor blev sået byg helt ud til kanten af
marken. Det betød at naturstriben blev sået i 5 cm fremspiret byg.
Selvom byggen blev harvet to gange inden udsåning af naturstriben,
kom byggen alligevel kraftigt. Kun honningurt og solsikke stod
rigtig fint. Selvom det ikke var den oprindelige plan, så indeholdt
naturstriben masser af føde til agerlandets fugle og insekter,
hvilket betød at naturstriben var rigtig værdifuld.
Bertel foreslår at der fremover laves en blanding frø og en
vejledning for sådybde, såtidspunkt mv. Det vil gøre det meget
nemmere for den enkelte landmand at gå i gang. "Jeg vil gerne have
mere fodermarvkål og mindre honningurt i min blanding" siger han og
fortsætter "Jeg har faktisk allerede udtænkt min næste blanding og
hvor jeg gerne vil have den".
Bertels ønske til blanding af frø til
naturstriber
1 (kg) blomsterblanding
2 solsikke
2 honningurt
2 oliehør
5 boghvede
2 blodkløver (ikke, hvis den er for dyr)
5 gul lupin
1 fodermarvkål
25 havre
og måske noget stubturnips
Bertil Hestbjerg har deltaget i projektet med naturfremmetiltag
i flere år.
Læs
mere om hvad han anlagde og hvordan han gjorde.
Bertel inspicerer sin insektvold. Den står fint nu, men
den blev også slået det første år, så tuegræsserne kunne få
fat.
