Det er et centralt spørgsmål for de forbrugere, som vi som
økologer beder om at betale en merpris for vores varer. Derfor er
det også en helt central opgave for os at synliggøre overfor
forbrugerne, at de økologiske varer har en merværdi.
Det er en flerstrenget indsats. Ét er at få den autentiske historie
om de økologiske landmænds indsats for miljø, natur og dyrevelfærd
i snart sagt ethvert dansk medie gang på gang. Noget andet er, at
vi alle sammen vil møde spørgsmålet om prisen på økovarer i vores
omgangskreds igen og igen. Det bliver derfor også dig, der kommer
til at formidle og kommunikerer til din omverden, hvad det er for
merværdier, der ligger i de økologiske varer.
Eksempelvis en økologisk slagtekylling lever dobbelt så lang tid,
som sin konventionelle fætter. Den får dermed mindst det dobbelte i
foder, den får grovfoder, har mere plads inden døre + et stort
udendørsareal. Øko-kyllingen har det ganske enkelt bedre og er
dyrere at producere. Derfor koster den også mere i butikken.
Her skal vi huske på, at forbrugerne er vores allierede. De danske
forbrugere er verdens mest øko-købende folkefærd, og når man spørg
dem, hvorfor de gerne betaler mere for en vare med Ø-mærket, svarer
de: På grund af dyrevelfærd, sundhed for mig og min familie (fravær
af pesticidrester og unødige tilsætningsstoffer), miljø og natur.
Et særligt fokusområde i Økologiske Landsforenings
kommunikationsarbejde i 2012 er at understøtte og bekræfte
forbrugerne i deres bevidste øko-valg og blive ved med at minde om,
at når man køber økologi, så får man ganske enkelte mere for
pengene.
Vi vil bekræfte dem i, at de får rene fødevarer uden kemi og
unødige tilsætningsstoffer og en garanti for, at de bidrager til
bedre dyrevelfærd, renere miljø og drikkevand uden sprøjtegifte. Vi
vil minde dem om, at der er en anden og højere pris at betale for
billige fødevarer. En regning, som sendes videre til grundvand,
dyr, miljø, natur, klima og i sidste ende vores efterkommere. Der
er en bagside af "billigst mulige fødevarer-medaljen". Hvad koster
lukning af drikkevandsboringer som følge af pesticidforurening? Vi
vil minde forbrugerne om, at Øko-varen koster mere på kort sigt,
men er den billigste i længden, for der er ikke nogen skjult
bagside af medaljen. Med andre ord: Forbrugerne skal vælge
økologisk for deres egen skyld.
Samtidig skal vi også forsvare vores pris over for de interesser,
som vil forsøge at presse den. En absolut forudsætning for, at det
kan lade sig gøre at producere økologiske fødevarer, med den
merværdi de indeholder, er, at landmanden får dækket sine
omkostninger og samtidig får en vis løn for sit arbejde. De
prisforskelle forbrugerne nogle gange møder i butikkerne kan ikke
alene forklares af meromkostninger i primærproduktionen. Hvis
pisfokuseringen i disse krisetider ender med, at øko-varer må
sælges billigere i butikkerne, må der derfor være andre led i kæden
end landmændene, som står for skud.
Tilbage til
Lederen >>
Tilbage til oversigten over klummer
>>
teksttekst