
Åbent hus på danske økologiske gårde i
weekenden 1.-2. september
Ca. 90 økologiske landbrug i Danmark slår dørene op til dette
års høstmarked. De deltagende gårde er vidt forskellige. Der er alt
fra bittesmå landbrug til store godser. Nogle har både heste,
grise, køer og får, mens andre har masser af frugt og
grøntsager.
Børnene kan f.eks.:
- hilse på de økologiske køer, der græsser på marken
- klø frilandsgrisene bag øret
- lege i halm dyrket uden sprøjtegifte og kunstgødning
Mens de voksne bl.a. kan:
- tage med på markvandring
- høre om produktion af alt fra øko-mælk til økologiske
juleænder
- gå på opdagelse i gårdbutikkerne
- få tips til urtehaven derhjemme
- eller bare nyde sensommeren med en god kop kaffe eller et glas
økologisk vin
I år sættes der særligt fokus på økologiens betydning for natur
og miljø. Til høstmarkederne kan I opleve, hvordan man som
forbruger kan gøre en forskel i forhold til naturen og miljøet.